Begynderløbehold

Begynderholdet er for dig, der aldrig har løbet før, eller som ønsker at genoptage løb efter en længere pause. Der vil være begynderforløb både i løbet af foråret og efteråret.

Begynderholdet tager udgangspunkt i at give dig en succesoplevelse, som er med til at styrke motivationen og lysten til at gøre løb til en naturlig del af hverdagen. Der vil være fokus på at varme op og at man undgår overbelastningsskader.

Programmet bygger på en kombination af løb og gang, hvor træningsmængden øges langsomt for til sidst på sæsonen at afsluttes med et 5 km testløb. 

Lær at løbe 5 km bliver afviklet som et samarbejde mellem Kom og Træn og Give Løber, så der vil være deltagere fra begge foreninger.

Hvis du har holdtræning med i dit Kom og Træn medlemsskab, så har du gratis adgang til holdet.

Du tilmelder dig via vores holdplan på hjemmesiden.

Mandage og torsdage kl 18.30

Vi mødes ved Give Camping (Stadion)

Tilbage til oversigt